Isolering af loft med WarmFiber papirisolering

Efterisolering af loft er en nem og billig metode til et bedre indeklima og en lavere varmeregning.

Indblæsning af papirisolering / papiruld på loftet er meget effektivt, da det lægger sig som en tætsluttende dyne uden nogen former for hulrum og sprækker, hvorfra der kan opstå varmetab og træk.

En anden tydelig fordel ved at bruge papirisolering eller papiruld til isolering af loft er materialets ekstraordinære lufttæthed. Det har især betydning i forbindelse med vindudsatte konstruktioner, som eksempelvis tagkonstruktioner med udhæng. I modsætning til traditionelle mineraluldsprodukter mindsker luftmodstanden i papirisoleringen risikoen for trækgener og kuldebroer. Resultatet er bedre indendørs komfort og en lavere varmeregning.

Vi har et netværk af isolatører i hele landet, som arbejder professionelt med indblæsning af isolering. Ønsker du et tilbud på isolering af dit loft, så kontakt os og vi hjælper med at finde den rigtige løsning til en god pris.

Du kan selv tjekke dit loft for kvaliteten af den eksisterende isolering. Men ofte har den gamle isolering sat sig, eller der er opstået sprækker, som forårsager kuldebroer eller trækgener. Hvis isoleringen ikke er ødelagt af skadedyr eller er fladtrykt kan der efterisoleres direkte oven på den eksisterende isolering. Er isoleringen derimod ødelagt anbefaler vi, at den gamle isolering fjernes, så man opnår bedst mulig effekt af den nye isolering.

Er man plaget af skadedyr på loftet, er papirisolering et ideel valg til isolering. Skadedyr trives ikke i WarmFiber papirisolering , og vil således forlade ejendommen. Dog skal man være opmærksom på, at såfremt man efterlader eksempelvis gammel mineraluld isolering kan skadedyrene fortsat leve i dette materiale, selvom man efterisolere med papirisolering. Så fjern isolering der har været besøgt af skadedyr, hvis du vil være sikker på, at skadedyrene ikke kommer igen.

I henhold til bygningsreglementet for 2020 skal nye ejendomme have minimum 400 mm isolering på loftet. Derfor bør der indblæses papiruld, så det svarer til 400 mm isolering i alt.

Vælg celluloseholdig isolering og undgå fugtproblemer

Efterisolering af et loft i en ældre ejendom betyder typisk at dugpunktet placeres i det nye isoleringslag. I den forbindelse er der to mulige løsninger. Enten etableres der en tæt dampspærre på undersiden af isoleringen, så dugpunktet ikke er i isoleringen, da det kan medføre råd og svamp. Den anden og nemmere løsning er, at efterisolere med celluloseholdig WarmFiber papirisolering. Papirisolering / papiruld er et hygroskopisk materiale, som kan optage fugt og afgive det igen.

Flyttes dugpunktet ind i midten af papirisoleringen på grund af en utæt dampspærre vil papirulden transportere fugten op til overfladen af isoleringen. Herfra skal det ventileres bort ved hjælp af ventilationen i tagrummet. Det er derfor vigtigt at sikre, at der er ventilation i tagrummet eller ligefrem øge ventilationen i forlængelse af efterisoleringen. På den måde undgår man at den opstigende rumfugt kondenserer i tagrummet.

Vejledning

Vi kan vejlede om de tekniske detaljer omkring isolering af loft, og samtidig kan vi henvise til en professionel isolatør i dit lokalområde. Du er velkommen til at kontakte os for yderligere information.

"Papiruld / papirisolering tørrer på samme måde som træ ved hjælp at kapillarsugning/hårrørssugning. Et stykke tømmer, som tørrer, trækker fugten fra træets midte ud til overflader, hvor fugten ventileres væk. På samme måde kan celluloseholdig isolering trække fugt ud til overfladen, hvorfra den ventileres væk.”
*Kilde: Jan Hyldgaard Christensen, Learnmark: Energirigtig isolering – Indblæsning af isoleringsmaterialer

Eller læs mere om hygroskopiske materialer her.

Ved loftsisolering blæses isoleringsmaterialet løst ud på loftet. WarmFiber papirisolering lukker effektivt de kuldebroer, der er årsagen til varmetab. Samtidig optimeres indeklimaet, idet papirisoleringen er åndbar og dermed fugtregulerende.

Papirisolering virker både vinter og sommer

Det er ikke kun om vinteren, du har glæde af din Papirisolering, men også i høj grad om sommeren, idet papirfibrene er i stand til at akkumulere varmegennemstrømningen (i lighed med en termoflaske som jo også kan bruges til kolde drikke) således at indeklimaet i huset også forbedres markant på varme sommerdage.

Renovering af erhvervsejendomme og boligforeninger

Flere af vores isolatører deltager i større renoveringsprojekter, hvor isolering på loft indgår som en markant energiforbedring af ejendommen. Er du ved at forberede energirenovering kan vi bidrage med vejledning og konkurrencedygtige priser. Kontakt os for yderligere viden og priser.